Smagen af Skagen

Rejer fås i utallige versioner, men de absolut bedste er dem, der koges på havet umiddelbart efter fangsten. Skagen gourmet rejer er fanget i Skagerrak. I modsætning til mange andre rejearter er Skagerrak rejen eller dybvandsrejen rød både før og efter kogning. Skagerrak rejen er en af lækreste rejer overhovedet med sødt , fast og lyserødt kød.

Når rejerne er landet på kutteren, bliver fangsten sorteret for bifangst, og herefter ryger rejerne i rejekogeren, hvor de koges i 3-4 minutter. Fra rejerne er fanget og til de er sorteret, kogt, nedkølet og pakket i flamingokasser, går der maksimalt 30 minutter. Det er med til at gøre rejerne til en absolut delikatesse, så de er superfriske, når de med skal og klar til at blive pillet, leveres ved din hoveddør.

De rejer der ikke bliver kogt, ises ned i kasser og leveres friske til Launis fabrik i Skagen, hvor de pilles, kommer i bøtter med lage.

I sine første leveår fungerer rejen som han. Derefter fungerer den som hun. Om efteråret parrer den sig og får mellem 1000 og 3000 æg, som den opbevarer underkroppen mellem sine ben og igennem hele vinteren. Laverne klækkes om foråret i Skagerrak.

Føden består af mikroskopiske krebsdyr og orme. Skagerrak rejen er selv betydningsfuld føde for de vigtigste af vores konsumfisk.

Sidst opdateret:
11/12 2009 10:17:12
 
 

 
Skagen Gourmet rejer

Home